Patrick N-modstander: Jeg sender ham på dybt vand

Patrick Nielsens argentinske modstander er selvsikker før mødet med det danske boksetalent på lørdag

Nielsens næste modstander har selvtilliden i orden (Foto: Thomas Sjørup)
Nielsens næste modstander har selvtilliden i orden (Foto: Thomas Sjørup)

Den argentinske mellemvægter Gaston Vega er på vej til Danmark, hvor han på søndag skal møde det store danske boksehåb mellemvægteren Patrick Nielsen til en kamp om WBA’s interkontinentale titel.

En kamp som den 28-årige bokser ser frem til.

- Det er den vigtigste kamp i min karriere. WBA Interkontinental mellemvægtsbæltet er så stor en titel. Jeg kan ikke vente med at tage den med mig tilbage til Argentina, lyder det med vanlig sejrssikkerhed fra Gaston Vega

Læs også: Se også: Stor titelkamp til Patrick Nielsen Stor titelkamp til Patrick Nielsen

Han er sikker på, at den unge danske bokser får ørerne i maskinen, når det går løs på søndag. Kampen bokses i Frederikshavn, som Vega er blevet fortalt er kendt for sin fiskeindustri.

- Patrick er en ubesejret ung knægt, og er højrefodsbokser. Men han har ingen chance mod mig. Jeg elsker at fiske, og jeg ville elske at tage på fisketur på søndag efter kampen. Men først, så skal jeg på jagt. På jagt efter Nielsen. Jeg vil tage ham ud på dybt vand, lyder det fra Gaston Vega.

Argentineren lander efter planen i Danmark i morgen, hvor han vil møde den danske presse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere