Bertinos kamp sendes til 73 lande

Den danske sværvægter er toptrimmet til fredagens turnering i Frankrig

Bertino får et enormt publikum, når han fredag aften bokser live på Eurosport. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
Bertino får et enormt publikum, når han fredag aften bokser live på Eurosport. (Foto: Bjørn Stig Hansen)

Med en vægt på 110,6 kilo, den laveste kampvægt de senere år, er det en trimmet Claus Bertino, der er klar til at kravle under tovene i den otte mand store sværvægtsturnering ”Bigger”s Better” fredag aften i den franske by Issy-les-Moulineaux, der ligger sydvest for Paris.

En turnering, der sendes live på Eurosport International til 59 europæiske og 14 asiatiske lande – og, hvor den 31-årige dansker bokser kamp nummer to mod tyskeren Agit Kabayel, 19, som blot har bokset tre kampe, som alle vundet. To før tid.

Tror på sig selv
Kabayel, der til aften blev indvejet på 113,7 kilo, har dog både erfaring fra ringen som kick- og thaibokser, hvor hans samlede rekordliste er 14 sejre i 15 kampe.

Så trods kun tre almindelige boksekampe skal tyskeren ikke undervurderes. Han tilskrives i en afstemning på turneringens hjemmeside også 23 procent chance for at løbe med pokalen, mens kun 3 procent tror på Claus Bertino i turneringen, hvor hver kamp er på 3 omgange a tre minutter.

- Det gør jeg naturligvis også selv. Jeg har trænet hårdt, og føler mig virkelig velforberedt, og vil kæmpe røven ud af bukserne for at kunne vinde turneringen, siger Bertino til ekstrabladet.dk

Sejr vigtig for fremtiden
Hvis Bertino, der har en rekordliste på 13-3-0, vinder over Kabayel venter enten turneringens favorit, schweizeren Telik Bajarami eller russeren Evgeny Orlov.

For Bertino vil en sejr i turneringen ikke kun betyde en pokal med hjem i flyveren fra Parus, men også en vigtig brik for fremtiden, for han står uden promotor, men er i kontakt med flere sider, og vil naturligvis står stærkest med en triumf i baghånden.

1 af 2 Bertino er nede på 'kun' 110,6 kilo. (Foto: Thomas Sjørup)
2 af 2 Bertino får et enormt publikum, når han fredag aften bokser live på Eurosport. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere