Raseri efter VM-kamp: Rent tyveri

Tyske Marco Huck var tæt på at snuppe en VM-titel efter sit skifte fra cruiser- til sværvægt

Marco Huck følte sig bortdømt - trods hjemmebanen - efter sin kamp mod Alexander Povetkin (med ryggen til). (Foto: Polfoto)
Marco Huck følte sig bortdømt - trods hjemmebanen - efter sin kamp mod Alexander Povetkin (med ryggen til). (Foto: Polfoto)

Den russiske sværvægtsbokser Alexander Povetkin forsvarede sin WBA-titel lørdag aften i Stuttgart mod tyskeren Marco Huck, som debuterede i vægtklassen efter sit skifte fra cruiservægt.

Povetkin havde dog efter en overbevisende start på kampen store problemer efter de første fire runder - og i de sidste omgange forsøgte russeren blot at hænge på Huck og undgå en knockout.

Derfor var både fans og boksere rasende i Berlin, da Povetkin efter de 12 runder blev kåret som vinder med dommerstemmerne 114-114, 116-113, 116-112.

Marco Huck, født i Serbien men siden 2009 tysk statsborger, var dybt skuffet efter kampen.

- Han orkede nærmest ikke at bokse i de sidste omgange, og alligevel blev han udråbt som vinder, sagde Marco Huck.

Selv Povetkin erkendte efter kampen, at han ikke havde været god:

- Jeg ved ikke, hvorfor kampen gik, som den gjorde. Måske undervurderede jeg ham. Kampen begyndte ok, men blev så værre. Jeg blev bare træt. Måske tog jeg ikke kampen så alvorligt, som jeg burde have gjort.

Se også: Verdensmester indrømmer: Jeg er jomfru
Se også: Verdensmester indrømmer: Jeg er jomfru

Tyske Marco Huck har tidligere forsvaret sin WBO-titel i cruiservægt otte gange.

0 kommentarer
Vis kommentarer