Rudy: Jeg er øm endnu

Rudy Markussen havde allerede inden kampen mod Brian Magee ondt i maven, og det har han fortsat - men ikke mere, end at han har en kamp mod Mads Larsen i tankerne

- Jeg ville være parat til at springe i ringen i næste uge, siger Rudy Markussen efter karrierens mest smertefulde nederlag. (Foto: Thomas Sjørup)
- Jeg ville være parat til at springe i ringen i næste uge, siger Rudy Markussen efter karrierens mest smertefulde nederlag. (Foto: Thomas Sjørup)

Fire dage efter nederlaget til Brian Magee har Rudy Markussen gjort op med sig selv, at karrieren skal fortsætte - og meget gerne med en kamp mod Mads Larsen indenfor en overskuelig fremtid.

Også selvom smerterne fra lørdagens nederlag stadig sidder i kroppen.

- Ja, jeg er øm endnu. Jeg har nok bukket et ribben, fortæller Markussen.

- Det var bare et uheldigt sted, jeg blev ramt. Smerten spredte sig i hele kroppen, det var helt ubeskriveligt. Jeg slapper helt af i kroppen, da jeg bliver ramt, fordi jeg selv lige har leveret et slag, og så rammer han mig helt perfekt. Men det er jo ikke sådan, at jeg er blevet slået bevidstløs. Så jeg ville være parat til at springe i ringen i næste uge, siger den 34-årige bokser, der indrømmer, at kampens betydning steg ham til hovedet.

Se også:

Se også: Derfor flygtede Rudy fra Tyskland

- Rudy har været mere aktiv de sidste år. Men indtil Brian Magee var der jo tale om pligtsejre. Og hvor Mads står, det ved vi intet om, konstaterer Aarhus-træneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer