Dansk toptræner om Froch: Genial dumhed

Carl Froch har bragt sig selv i fedtefadet med udtalelser om famile og venners væddemål på hans egne boksekampe

Carl Froch i braget mod Mikkel Kessler i Herning i november 2009. (Foto: Claus Bonnerup)
Carl Froch i braget mod Mikkel Kessler i Herning i november 2009. (Foto: Claus Bonnerup)

En bokser er i sin gode ret til at stoppe sin modstander i den omgang, han føler for.

Og Carl Froch var derfor også i sin gode ret til at vente med at stoppe sydafrikaneren Ruben Groenewald til 5. omgang af en titelkamp i 2005, selvom han ifølge eget udsagn kunne have stoppet ham tidligere.

Også selvom venner og familie havde spillet penge på netop en KO-sejr i 5. omgang.

Det mener den danske toptræner Brian Mathiasen.

Læs også:

Se også: Ny bokseskandale: Froch fiflede med KO-sejr

- For mig at se er det fuldt lovligt. Det er ikke matchfixing. Froch bestemmer jo selv, hvornår han vil træde på speederen og stoppe sin modstander, siger Mathiasen til ekstrabladet.dk.

- Hvis han havde bestukket sin modstander til at smide sig i 5. omgang, så ville det være matchfixing. Men i det her tilfælde afgør han jo bare selv, hvornår han vil stoppe sin modstander. Sådan noget har Muhammad Ali og Roy Jones også gjort.

Læs også:

Se også: Ekspert: Froch gør sig sårbar for kriminelle

- Det er jo genialt. Det svarer til, at Ronaldo går ud og bestemmer, hvornår han vil score et mål. Det er der ikke noget ulovligt i. Hvis man er god nok til at gøre det, så er det helt ok.

- Noget andet er så, at Froch går ud og fortæller om det. Det er jo bare modbydeligt dumt, at han spiller smart på den måde, fordi det sætter sporten i et dårligt lys, mener Aarhus-træneren, som forudser, at Froch slipper for straf, når han skal forklare sig for British Boxing Board.

- Jeg vil tro, at han får en løftet pegefinger fra bokseforbundet. De vil sige til ham, at han skal holde sin kæft med den slags, mener Brian Mathiasen.

0 kommentarer
Vis kommentarer