Klitschko besejrede engelsk provokatør

Vitali Klitschko forsvarede sit WBC-sværvægtsbælte med dommerstemmerne 3-0 over briten Dereck Chisora

Klitschko udboksede Chisora (Foto: AP/Frank Augstein)
Klitschko udboksede Chisora (Foto: AP/Frank Augstein)

Den britiske bokser Dereck Chisora havde gjort alt, hvad han kunne før kampen mod Vitali Klitschko for at bringe sin ukrainske modstander ud af fatning.

Ved indvejningen i fredags stak han Klitschko en lussing, og igår var han igen på spil inden kampen, da han provokerende spyttede lillebror Wladimir Klitschko i ansigtet med en vandstråle, da broren optrådte som en slags 'buffer' for Vitali inden kampen.

Se spytte-episoden her

Se også: TV: Stak Klitschko en lussing

I sidste ende formåede Vitali Klitschko dog at holde hovedet koldt, brugte modstanderens provokationer i ringen, og vandt en sejr med dommer-stemmerne 3-0 (118-110, 118-110, 119-11)

En længere rækkevidde og større erfaring gjorde udslaget, hvor Klitschko dog undervejs gik ned i kadence, da trætheden gjorde sit indtog, mens Chisora til sidst forsøgte at sikre sig det vindende knockout, da han fornemmede at pointnederlaget var på vej.

Chisora fik nu aldrig bragt ukraineren rigtig ud af fatning, og Klitschko sikrede sig dermed sejren til stor glæde for fansene i Münchens Olympiahalle.

Ukraineren udbyggede sin bokse-rekord til 44 sejre og to nederlag, i det der var hans 10. succesrige forsvar af titlen, som han vandt fra Corrie Sanders i 2004.

Se også: Klitschko mod bøssebokser

Klitschko var dog ikke videre tilfreds med sin indsats, trods sejren.

- Jeg er ikke stolt af min indsats, fordi jeg føler, at jeg svigtede mine fans. Jeg ønskede sådan at slå ham ud, erkendte han efter kampen.

Sejren betyder dog, at Klitschko-brødrene fortsat sidder tungt på boksetronen i sværvægtsklassen.

1 af 3 Vitali Klitschko med en træffer (Foto:AP/Frank Augstein)
2 af 3 Der var bestemt ingen kærlighed mellem de to boksere efter kampen (Foto: AP/Matthias Schrader)
3 af 3 Klitschko udboksede Chisora (Foto: AP/Frank Augstein)
0 kommentarer
Vis kommentarer