Skandale-bokser arresteret - risikerer fængsel

Derek Chisora taget ind af det tyske politi efter nattens skandaløse pressemøde - politiet leder efter David Haye

Uværdige scener, der kan koste fængselsstraf til de involverede. Her har Chisora fat i Hayes træner Adam Booth (Foto: DPA/Claus Hergot)
Uværdige scener, der kan koste fængselsstraf til de involverede. Her har Chisora fat i Hayes træner Adam Booth (Foto: DPA/Claus Hergot)

De uværdige scener fra nattens pressemøde efter Vitali Klitschkos sejr over Dereck Chisora kan nu få et efterspil, da det tyske politi har valgt at gå ind i sagen omkring slagsmålet mellem Dereck Chisora og David Haye. Det skriver den engelske avis The Guardian.

De to parter kom i en heftig, verbal diskussion, der udviklede sig korporligt, og endte i et uværdigt slagsmål mellem de to engelske boksere, som nu begge har det tilfælles, at de har tabt til en Klitschko-bror.

Læs også:

Se også: TV: Blod og ballade efter Klitschko-triumf

Det tyske politi bekræfter i dag, at de har anholdt Dereck Chisora efter hans trusler om at skyde David Haye. De fik fat i bokseren i Münchens lufthavn, ligesom politiet meddeler, at også Darren Haye skal hives ind, men ikke var at finde på sit hotel.

- Mr. Chisora blev arresteret efter politiet to til lufthavnen, hvor han var tilbageholdet omkring 10.30 her til morgen, fortæller Münchens politi til avisen.

Både selve slagsmålet mellem de to, men især Chisoras efterfølgende trusler vil nu blive undersøgt af det tyske politi.

Læs også:

Se også: Boksetaber truer med at skyde Haye

De to boksere kan nu stå overfor en fængselsstraf, ligesom både WBC, som arrangerede kampen i bokseringen, og det britiske bokseforbund sandsynligvis vil uddele sanktioner til de to kamphaner.

Begge boksere kan se sig selv som tabere af det vanvittige optrin, selvom David Haye ikke var i tvivl om, at han var sejrherren i den uofficielle boksekamp, da han forlod lokalet råbende, henvendt til Chisora:

- Det var så dit fjerde nederlag i træk.

Haye har dog ikke helt styr på fakta. Chisora har - uden deres 'kamp' - kun tabt de sidste to kampe i træk.

0 kommentarer
Vis kommentarer