Boksetaber truer med at skyde Haye

Dereck Chisora var rasende efter balladen med landsmanden David Haye

Chisora kom med trusler til sin landsmand (Foto: AP)
Chisora kom med trusler til sin landsmand (Foto: AP)

Hårde ord fløj igennem lokalet i samme hastighed som knytnæverne, der blev uddelt, da de to britiske boksere David Haye og Dereck Chisora kom i nærkontakt ved pressemødet ovenpå Vitali Klitschkos pointsejr over Chisora.

Haye fik sendt en hårdt slag ind på Chisora undervejs i tumulten, inden vagter kom til og fik skilt de to stridende parter afsted.

Se også: TV: Blod og ballade efter Klitschko-triumf

Hele balladen startede med provokationer mellem de to parter, da Hayes opfordrede til kamp, og kaldte Chisora en taber, fordi han har tabt tre af sine fire seneste kampe.

Det fandt den 28-årige Chisora sig ikke i, og svarede tilbage:

- Sig det til mit ansigt. Jeg kommer ned til dig, så du kan sige det til mit ansigt, hvorpå han forlod sin plads ved podiet til pressemødet for at konfrontere Hayes i det der endte med en uundgåelig slåskamp mellem de to.

Efter parterne var hevet væk fra hinanden var Chisora rasende, og råbte trusler afsted mod sin landsmand.

- Jeg sværger ved gud, jeg skyder dig David. Jeg skyder dig. Jeg vil fysisk skyde David Haye. Han slog mig med en flaske, det finder jeg mig ikke i, lød det fra en ophidset Dereck Chisora i minutterne efter optrinnet. Det skriver BBC i en udskrift af tumulten.

Derefter henvendte Chisora sig til Hayes træner:

- Enten klarer vi det i ringen, eller også gør vi det udenfor ringen. Fordi jeg vil have ham. Hvis David ikke kæmper mod mig, Adam, så vil jeg fysisk flå ham. Det er sandheden ved gud. Så fortæl ham, at jeg sagde det. Jeg skal nok finde ham, lød de hårde ord eller trusler om man vil.

Se flere billeder fra bokseballaden her

0 kommentarer
Vis kommentarer