Rudy: Han ramte mig knastørt

Team Sauerland og Rudy Markussen i tænkeboks om fremtiden

Rudy Markussen bliver ramt af Mrian Magee. (Foto: Thomas Sjørup)
Rudy Markussen bliver ramt af Mrian Magee. (Foto: Thomas Sjørup)

BRØNDBY HALLEN (ekstrabladet.dk): Det skulle egentlig bare være en lille mellemregning på vejen mod de helt store kampe, da Rudy Markussen lørdag aften mødte Brian Magee i kamp om WBA's interim-titel i supermellemvægt.

Men ligesom Mads Larsen måtte Markussen bøje sig for den seje ring-veteran fra Belfast, der bare havde lidt mere i posen, selv om danskeren selv følte, at han var på vej mod sejren.

- Jeg følte, jeg havde et stort overskud og var foran, da han rammer mig knastørt i leveren, fortalt Markussen i minutterne efter den store skuffelse.

En fucking skam
Nu er drømmen om kampe mod Andre Ward, Lucien Bute og de andre stjerner i vægtklassen pludselig meget, meget langt væk, og promotor Nisse Sauerland lægger da også op til, at Markussens videre karriere er til diskussion.

- Det er en fucking skam, men det er boksning. Brian Magee er en god fighter, det må man give ham. Nu skal jeg have en snak med Rudy for at se på fremtidsperspektiverne, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer