Skandale: Rasende fans tæver boksestjerne

Stole og flasker fløj gennem luften efter titelkamp, da argentinsk publikumsyndling tabte

Mærkelige ting er sket under og efter boksekampe, men sjældent er noget så grimt set som det, der fredag aften udspillede sig efter en titelkamp i Mar del Plata i Argentina.

Efter at den filippinske letfluevægter Johnreil Casimero var hoppet op på tovene for at fejre, at han havde stoppet sin argentinske modstander Luis Lazarte i 10. omgang, brød helvede løs.

Flasker og stole fløj gennem luften, ligesom fans hoppede ind i ringen og jagtede både Casimero, hans team og alle andre, der kom imellem.

21-årige Casimero fik en stol i hovedet, men slap med lettere skader. Boksemanageren Sean Gibbons slap dog ikke så nådigt, idet han blev slået i hovedet og sparket, så han brækkede et eller flere ribben. Kamplederen måtte også en tur på hospitalet for at blive syet ved munden, da han havde fået en stol i ansigtet.

Se også:

Se også: Arthur Abraham advarer Rudy Markussen

De rasende fans forsøgte sågar ifølge boxingscene.com at trække den filippinske sejrherre ud af ringen for at tage ham under yderligere behandling, men vagter reddede Casimero fra den rasende folkemængde.

Kampen galt IBF's interimbælte, og hjemmebanehelten Luis Lazarte, der ifølge Ring Magazine rangerede som nummer 4 i verden inden kampen, var favorit. Men han blev altså til publikums store skuffelse stoppet i 10. omgang af en meget beskidt kamp. Lazarte havde således angiveligt bidt sin modstander i 6. omgang, ligesom Casimero i både 4. og 8. omgang fik fratrukket point for uren boksning.

</p>

0 kommentarer
Vis kommentarer