TV: Se Mayweathers svinagtige KO

Floyd Mayweather håner rivalen Manny Pacquiao efter sin skandaløse knockout-sejr over Victor Ortiz

Ortiz blev overrumplet, mens han havde paraderne nede. (Foto: AP)
Ortiz blev overrumplet, mens han havde paraderne nede. (Foto: AP)

Floyd Mayweather Jr. stjal lørdag nat WBC-titlen i weltervægt fra Victor Ortiz, da han sendte ham i gulvet under skandaløse omstændigheder.

I slutningen af fjerde runde nikkede Ortiz den ubesejrede Mayweather en skalle, og da han efterfølgende forsøgte at undskylde med en krammer, fyrede amerikaneren to slag i masken på komplet uforberedte Ortiz.

Læs også: Skandaløs KO-sejr til Mayweather.

Kamplederen havde intet andet valg end at tælle Ortiz ud og præsentere kontroversielle Floyd Mayweather som vinder, men det skete under massive buh-råb og piften fra tilskuerne i Las Vegas.

TV: Se den skandaløse knockout her.

Efter kampen begyndte Floyd Mayweather allerede at se frem mod mødet med den filippinske bokse-sensation Manny Pacquiao, der af mange anses for at være den bedste pund-for-pund-fighter i verden på tværs af alle forbund og vægtklasser.

Intet at tilbyde
Det synes Mayweather ikke.

- Pacquiao er berømt, fordi han forbindes med mig. Når de siger Pacquiao, siger de 'det er fyren, som de forsøger at få til at bokse mod Floyd Mayweather.

- Når de siger Mayweather, siger de den bedste nogensinde. Hvordan kan Pacquiao tilbyde mig noget som helst? Det er mig, som kommer med tilbuddene, sagde 34-årige Mayweather efter sin skandalesejr.

Så er handsken kastet.