Patrick: Fik leveret det, jeg ville

En stærk Patrick Nielsen var godt tilfreds med sin 11. professionelle bokse-triumf

Igen i dag leverede Patrick Nielsen en fortræffelig indsats, hvor han på intet tidspunkt kom i problemer mod sin afrikanske modstander Farouk Daku.

Patrick Nielsen vandt tårnhøjt på point over de otte omgange, og efterfølgende var han også særdeles tilfreds med egen indsats.

- Jeg føler, at han er stærk, og han rammer mig et par enkelte gange. Men alligevel, jeg føler, at jeg har god kontrol over kampen hele vejen igenne,.

- Jeg blev lidt træt til sidst, men havde ellers et godt overblik i kampen. Jeg fik leveret det, jeg ville i dag, så jeg er meget tilfreds, sagde Patrick Nielsen efterfølgende.

Se også: Patrick hævnede Vild med dans-udtalelser

Med den 11. sejr i lige så mange kampe er Patrick Nielsen måske ved at være moden til større dyster og titelkampe. Det ville den 20-årige dog ikke snakke om endnu.

- Den må du snakke med Sauerland (promotor, red) om, lød det fra den 20-årige bokser.

Lige nu er Rudy Markussen på vej op i ringen til sin kamp mod belgieren Michael Recloux. Få resultatet af den kamp senere på ekstrabladet.dk