Lørdag aften og nat bød på flere interessante opgør i boksningen, mens vi venter på, at David Haye og Wladimir Klitschko den 2. juli brager sammen i Hamburg. Canadiske Bermane Stiverne (21-1-1, 20 KO) vandt på KO i 10. omgang over veteranen Ray Austin i en WBC-eliminator.
32-årige Stiverne er dermed førsteudfordrer til den ældste Klitschko-bror, Vitalis, WBC-bælte. Det er dog tvivlsomt, om Stiverne nogensinde kommer til at stå overfor den legendariske ukrainer.
Klitschko, der runder de 40 år i juli, har ikke mange kampe tilbage i karrieren, og den næste er allerede skemasat i september, hvor han møder den tidligere cruiservægtkonge Tomasz Adamek i Polen.
Derefter kan der muligvis vente Vitali en afskedskamp mod David Haye. Hvis Haye vel at mærke besejrer lillebror Wladimir i næste weekend.
Kontroversielle favoritsejre
Blandt lørdagens andre resultater var en kontroveriel split decision til tyske Felix Sturm i hans forsvar af WBA-titlen mod Birmingham-bokseren Matthew Macklin. Ifølge Macklin var Sturm så pinligt berørt over sin sejr i Køln, at han straks tilbød en revanchekamp.
Også den 24-årige amerikaner Devon Alexander vandt en kontroversiel split decision, da han gjorde comeback efter nederlaget i storkampen mod Timothy Bradley om WBO- og WBC-bæltet i letweltervægt.
Alexander (22-1-0, 13 KO) var i gulvet i 4. omgang, og mange tilskuere havde ham som taber på scoresedlen efter de 10 planlagte omgang mod argentinske Lucas Matthysse.
Se Alexander ryge i gulvet her.
Og så tog den ubesejrede amerikaner Tavoris Cloud (23-0-0, 19 KO) endnu en KO-sejr, da han for fjerde gang forsvarede sit IBF-bælte i letsværvægt. Det gik ud over Yusuf Mack i 8. omgang.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.