Promotor håner Kessler

Team Sauerland har ændret planer med Mikkel Kessler, da de vil undgå en for stærk modstander til danskeren, påstår canadiske Lucian Butes promotor

Kessler mener at Lucian Bute for for stærk for ham, tolker canadierens manager (Foto: Thomas Sjørup)
Kessler mener at Lucian Bute for for stærk for ham, tolker canadierens manager (Foto: Thomas Sjørup)

Der kan tolkes på meget i bokse-verdenen.

Og det gør Lucian Butes promotor, Jean Bedard.

Hans vurdering er, at når Mikkel Kessler ikke mødte Renan St. Juste i sit comeback, så er det et signal om, at danskeren ikke vil møde rumænskefødte canadiske Lucian Bute.

- St. Juste er venstrehåndet, som Lucian Bute. Men i stedet valgte de en højrehåndet europæisk modstander (franske Mehdi Bouadla, red), hvilket kan tyde på, at de forbereder sig på, at WBO-verdensmesteren, den højrehåndede tyske Robert Steiglitz, er den næste modstander. Det må skyldes, at de anser det for at være en mindre risiko at møde Stieglitz end Lucian, siger Bedard til canadiske 24H.

Bedard kan godt være lidt små-sur over, at St. Juste ikke blev comeback-modstanderen, da han også er promotor for ham.

Der tolkes også på, at Kessler med Kalle Sauerland var i Montreal for at se Lucian Bute vinde over Brian Magee.

- Han ville se Lucian i aktion og planen var at Renan St. Juste skulle være hans comebackmodstander, og så lige pludselig er St. Juste for stærk for ham, og han valgte en anden, siger Butes træner, Stephan Larouche.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere