Kessler-lejr forhandler med verdensmester

Den tyske WBO-mester Robert Stieglitz' lejr forhandler i disse dage med Mikkel Kesslers promotor Kalle Sauerland om en VM-kamp

Mikkel Kessler besejrede Mehdi Bouadla i Parken 4. juni. (Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Kessler besejrede Mehdi Bouadla i Parken 4. juni. (Foto: Thomas Sjørup)

At det sandsynligvis bliver tyske Robert Stieglitz, Mikkel Kessler stiler mod at møde næste gang er vist ingen hemmelighed.

Og således melder promotor Kalle Sauerland da også ud, at forhandlingerne med den forsvarende WBO-verdensmester er begyndt.

- Vi er stadig på et meget tidligt stadie, så der er ikke så meget at fortælle. Men den gode nyhed er, at vi overhovedet taler sammen, for det er første skridt på vejen mod en kamp til efteråret, siger han til Ritzaus Bureau.

- Der er en helt fast skabelon for sådanne forhandlinger, og første fase består i, at vi snakker lidt frem og tilbage, inden der bliver en budrunde, siger Kalle Sauerland.

Således kan der snildt gå flere uger, før man enes om vilkårerne for en titelkamp.

Så sent som sidste uge fik Mikkel Kessler den gode nyhed om, at han er godkendt som førsteudfordrer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere