Økonomisk blodtud til Kessler

Comeback-bokserens selskaber kører med underskud

Mikkel Kesslers selskaber kører med underskud. (Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Kesslers selskaber kører med underskud. (Foto: Thomas Sjørup)

Han udboksede Mehdi Bouadla i Parken, men det var der også brug for. Mikkel Kesslers selskaber har nemlig røde tal på bundlinjen.

Det viser tre spritnye regnskaber fra hans selskaber Holdingselskabet Møllelodden 1 ApS, Ejendomsselskabet Møllelodden 1 ApS og SLH af 1. marts 2010 ApS.

Kessler har ellers netop forsøgt at sikre sig økonomisk efter karrieren med investeringer i forskellige selskaber. Men nu ser det ud som om, at millionerne fosser ud af bokserens kasse.

Ifølge sporten.dk havde Kesslers holdingselskab, som også indeholder regnskaber fra hans to øvrige selskaber, i 2009 et underskud tæt på en million kroner, og i 2010 endte det med et underskud på over 600.000 kroner. Altså et tab på knap to millioner kroner.

USA vil se Kessler flække ham her

Samtidig har Mikkel Kessler gældsforpligtelser for over 1,5 millioner kroner i dette selskab.

Om Kessler er nødt til at smide håndklædet i ringen efter sin nye økonomiske satsning på økologisk proteintilskud i selskabet EcoProtein, kan først siges, når der foreligger et regnskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere