Amerikanere vil se Kessler flække ham her

Den amerikanske tv-gigant Showtime drømmer om at vise Kessler mod canadisk verdensmester

Lucian Bute er blevet adopteret af Montreal, shvor han har bokset de fleste af sine kampe. Rumæneren er fortsat ubesejret, men han mangler endnu at møde en anden af topbokserne i supermellemvægt. (Foto: AP)
Lucian Bute er blevet adopteret af Montreal, shvor han har bokset de fleste af sine kampe. Rumæneren er fortsat ubesejret, men han mangler endnu at møde en anden af topbokserne i supermellemvægt. (Foto: AP)

Hvis der er en sportsgren, hvor pengene bestemmer mere end noget som helst andet, så er det professionel boksning. Netop det faktum kommer med garanti til at bestemme, hvem Mikkel Kessler skal møde i sin næste kamp efter lørdag aftens opvisning mod franske Mehdi Bouadla i Parken.

Den amerikanske tv-station Showtime er i højeste grad med til at betale gildet i professionel boksning og har derfor heller ingen problemer med at pege på, hvem de vil foretrække som Mikkel Kesslers modstander, hvis stationen skal sende danskerens næste kamp.

Det fortæller Chris DeBlasio, Director of Sports Communications og højre hånd for Showtimes øverste chef, Ken Hershman, til Ekstra Bladet:

– Det er åbenlyst, at der er to oplagte muligheder som Kesslers næste modstander: Robert Stieglitz eller Lucian Bute.

Træner: Mikkel er bedre end han tror

– Det hele handler i bund og grund om forhandling. En kamp mellem Kessler og Stieglitz kan måske – eller måske ikke – være interessant for Showtime.

– Kessler vs. Bute vil derimod helt afgjort være interessant for os, siger DeBlasio.

Når han siger sådan, vil der kunne komme skred i sagerne, da Showtime har en aftale med netop IBF-verdensmester Bute, hvorimod en kamp mellem to europæiske fightere om Stieglitz’ WBO-bælte langtfra vil være lige så interessant for det nordamerikanske marked.

Hele verden så Kessler
Showtime viste Kesslers comebackkamp, og amerikanerne var mere end begejstrede for, hvad de så.

– Det var en magtdemonstration. Det rene fyrværkeri. Hele verden kiggede med, og det er jo ikke en dårlig forhandlingsposition, når man lige har bokset så fremragende som Kessler, siger Chris DeBlasio, der fremhæver danskerens offensive stil, som virkelig tiltaler de kræsne nordamerikanske bokseentusiaster.

– Mikkel Kessler er en fantastisk fighter, der altid bringer en masse action med sig, når han går i ringen. Det kan amerikanerne lide, og derfor har han stadig en stor stjerne på det nordamerikanske marked trods sine næsten 14 måneder væk fra sporten.

Kessler kan springe VM-køen over

– Det siger sig selv, at han havde været endnu mere kendt og populær, hvis han ikke havde måttet trække sig ud af Super Six-turneringen, og hvis han eksempelvis havde nået finalen, men i lørdags boksede han sig tilbage i bevidstheden hos rigtig mange amerikanere.

– Hvad er tidshorisonten for forhandlingerne, hvis Kessler skal møde Bute allerede til efteråret?

– Skal der nå at være en kamp på plads engang i september eller oktober, så må forhandlingerne jo til at komme i gang.

– Det er op til Sauerland og til Butes folk (canadiske Interbox, red.) i første omgang, men de snakker vel sammen inden for de kommende fire-seks uger. Det vil jeg næsten tro, siger Chris DeBlasio.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere