Stor sportslørdag i dit tv

Der er landskampe, French Open-finale og boksning i verdensklasse denne solbeskinnede lørdag

Christian Eriksen og det danske landshold møder Island i Reykjavik. (Foto: Claus Bonnerup)
Christian Eriksen og det danske landshold møder Island i Reykjavik. (Foto: Claus Bonnerup)

Drop sol, strand, park og iskager i det fri.

Dyrk de nedrullede persienner, de mørklæggende gardiner, kaffen på kanden og fjernbetjeningen.

For der er sport i dit tv hele dagen, og det er kvalitet tilmed. Se bare her.

Klokken 14.40 blænder DR 1 op for den første af to meget vigtige VM-kvalifikationskampe i damehåndbold mellem Danmark og Polen - på polsk grund. Samlet dansk sejr giver tilmed mulighed for OL-deltagelse.

TV 2 viser boksning i international topklasse fra klokken 21, hvor Mikkel Kessler går i ringen i Parken mod franske Mehdi Bouadla. Og for at det ikke skal være løgn, så har stationen også rettighederne til Carl Frochs Super Six-semifinale mod Glen Johnson. Men det er vist for de morgenfriske, for kampen begynder først halv fire søndag morgen.

Det var Froch, Kessler besejrede, sidst han var i ringen.

Og så er der bold. 6'eren viser England-Schweiz fra klokken 17.40. Britisk sejr sender dem et stort stykke mod EM næste sommer.

TV 2 Sport viser Rusland-Armenien fra klokken 16.55 - men måske vigtigere: Portugal-Norge senere på aftenen. Denne kamp er yderst vigtig i danske øjne, hvilket kan aflæses i stillingen hér. Den kamp kan ses fra klokken 21.55.

Endelig er det værd at notere sig, at der spilles finale i damesingle ved French Open i Paris. Francesca Schiavone, der er forsvarende mester, og i øvrigt ikke har vundet en turnering siden sejren sidste år, møder kinesiske Na Li. Eurosport viser kampen fra klokken 14.45.

Sidst men ikke mindst bør det nævnes, at Canal 9 viser Danmarks landskamp mod Island fra Reykjavik. Kampen spilles fra klokken 20.40 - med optakt i en times tid op til...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere