TV: Tysk eller canadisk VM-kamp til Kessler

Kalle Sauerland er i øjeblikket i gang med intense forhandlinger om Mikkel Kesslers fremtid

Ét navn er dukket op, hver gang snakken er faldet på Mikkel Kesslers næste kamp om et VM-bælte. Lucien Bute. Den rumænsk-canadiske bokser, der er IBF-verdensmester, ligner umiddelbart en oplagt modstander, hvis eller nærmere når Kessler har slået Bouadla. Bouten er særdeles populær i Nordamerika hvor ’The Viking Warrior’ stadig mangler sit store gennembrud.

Utilfreds med tilbud
- Vi har fået et tilbud fra Butes lejr, og vi har diskuteret det med dem. Men intet er på plads, og vi kigger stadig på mulighederne, lyder det fra Sauerland.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er den tyske promotor dog ikke tilfreds med tilbuddet fra Canada, og han har i stedet kastet sin kærlighed på tysk-russiske Robert Stieglitz, der er verdensmester i forbundet WBO og har en rekordliste på 40 sejre og to nederlag.

- Stieglitz er bestemt også et interessant navn for Mikkel. Han er efter min mening en ligeså stor bokser som Buten, siger Kalle Sauerland.

Flere ting taler for Robert Stieglitz, der også var i spil til Mikkel Kesslers comebackkamp. Kampen vil blive bokset i Tyskland, så de danske fans kan følge kampen i bedste sendetid, og ikke mindst er drømmen om en ’landskamp’ imellem Tyskland og Danmark stor hos Kesslers tyske bagland.

Se interview med Kalle Sauerland om Mikkel Kesslers fremtid i indslaget over artiklen!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere