Brian deler gratis bokse-billetter ud

- Når der er udsolgt i koncertsalen skal Hr. og Fru Danmark have mulighed for at se min kamp mod Holyfield, siger Brian Nielsen, der uddeler 150 gratis billetter i aften

Brian Nielsen deler gratis billetter ud til kampen mod Holyfield. (Foto: Lars Poulsen)
Brian Nielsen deler gratis billetter ud til kampen mod Holyfield. (Foto: Lars Poulsen)

LIVE-TV: Se med klokken 18 fra indvejningen på www.ekstrabladet.tv/live

Nu har du mulighed for gratis at komme ind for at se boksebraget i morgen i DRs koncertsal mellem Brian Nielsen og bokselegenden Evander Holyfield.

I aften – efter indvejningen kl. 18 på Hotel Crowne Plaza – uddeler Brian Nielsen 150 billetter til sine fans.

Men man skal opfylde én betingelse for at komme i betragtning til en gratis billet til boksebraget: Man skal være over 40 år!

Muligheden er kommet i stand, fordi to af Brians sponsorer for et par måneder siden købte 150 billetter, som boksebamsen nu er parat til at uddele kvit og frit til sine fans.

Muligheden for at se boksebraget er enestående, fordi der i mellemtiden er totalt udsolgt.

Læs også: Her kan du se Brian mod Holyfield på bar

- Hr. og fru Danmark er mine fans og de har ikke haft råd til at se min kamp mod Holyfield. Derfor glæder det mig, mine sponsorer har sikret sig 150 billetter som jeg kan dele ud, siger Brian Nielsen og uddyber:

- Måske er det sidste gang jeg bokser i Danmark. Den begivenhed får mine fans nu mulighed for at se. Jeg kan ikke love alle en billet, men jeg deler 150 billetter ud til dem, der er over 40 år og møder frem til indvejningen kl. 18 i aften, fastslår Brian Nielsen.

Uddelingen af de 150 billetter finder sted på Hotel Crowne Plaza i Ørestaden. Eneste betingelser er som sagt, at man har fulgt Brians karriere og kan fremvise et bevis på at have passeret de 40 år.

LIVE-TV: Se med klokken 18 fra indvejningen på www.ekstrabladet.tv/live

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere