Holyfield går til flæsket

Nedtælling til 7. maj: ’The Real Deal’ har fået smag for Danmark og respekt for den trimmede Brian Nielsen

Evander Holyfield bekymrer sig ikke over den gode bacon og alle de burgere, han spiser. Det skal han nok få trænet af.  (Foto: Claus Bonnerup)
Evander Holyfield bekymrer sig ikke over den gode bacon og alle de burgere, han spiser. Det skal han nok få trænet af. (Foto: Claus Bonnerup)

– Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg så Brian Nielsen første gang ved pressemødet sidste efterår, var jeg ved at falde om, men jeg holdt mig da fra at grine.

– Sådan en som ham kalder man i USA for en dej-dreng, lidt for kvabset, lidt for kluntet og lidt for sjov for at dække over, at han ikke er særlig tilfreds med, hvordan han ser ud. Men har du set ham nu?

– Wow, han har altså fået bøjet noget jern og gået nogle sparringsomgange, for det er da helt vildt, som Nielsen er blevet trimmet de seneste seks måneder, fastslår Evander Holyfield over for Ekstra Bladet.

Gode, tykke skiver
Vi mødes med ham på Hernings Hotel Eyde over en gang stegt flæsk med persillesovs. Sidst, vi mødtes, var Holyfield vært for mad, drikke og behageligt selskab i hans 109-værelser store slot i Atlanta. Nu betaler vi tilbage med den danske nationalret. Holyfield lægger ud med at sige, at han egentlig ikke er spor sulten, men da han først ser den velanrettede tallerken, får Real Deal-piben en anden lyd.

– Det er jo bacon som i de gode gamle dage. Gode, tykke skiver, som man slet ikke kan købe dem mere, jubler Holyfield, mens han sætter tænderne i det sprøde kød og ’skyller efter’ med hvide kartofler.

– Mange folk spørger mig, hvordan jeg kan være så fit, når jeg spiser alt det kød og alle de pomfritter, som jeg gør, men de samme mennesker tænker ikke over, at jeg altså er en hel del mere aktiv end de fleste andre 48-årige, griner han, mens han korser sig over alle slankeguruerne, der gør vægttab –  eller vægtforøgelse –  til ren raketvidenskab.

– Hør nu her, det er meget simpelt. Hvis du spiser mere, end du forbrænder, tager du på. Hvis det er omvendt taber du dig. Hvordan man kan gå til lægen for at høre om operationer og piller og hvad ved jeg, hvis man vil tabe sig, det er mig en gåde, hvis ikke vi snakker om personer, der lider af stofskiftesygdomme eller folk, der tager på, fordi de får speciel medicin, siger Evander Holyfield.

Læs mere i Ekstra Bladet søndag...