Boksebrag kan fylde 80.000 sæder

Ejeren af Dallas Cowboys vil fylde sit nye superstadion til århundredets boksekamp mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao

Manny Pacquiao har uden problemer ordnet Miguel Cotto, Ricky Hatton og Oscar De La Hoya i sine sidste tre kampe. Utroligt. (Foto: AP)
Manny Pacquiao har uden problemer ordnet Miguel Cotto, Ricky Hatton og Oscar De La Hoya i sine sidste tre kampe. Utroligt. (Foto: AP)

Endnu er kampen ikke bekræftet. Endnu kæmpes der om, hvordan rovet skal deles. Men når forhandlingerne er overstået, forventer de fleste kommentatorer, at Floyd Mayweather Jr og Manny Pacquiao går i ringen mod hinanden i maj 2010.

Allerede inden, kampen er bekræftet, slås en håndfuld byer om at få lov til at arrangere braget mellem verdens to bedste boksere.

Ejeren af Dallas Cowboys i Texas, Jerry Jones, vil meget gerne arrangere kampen foran 80.000 tilskuere.

Forskellige arenaer i Las Vegas (Nevada) byder også ind på kampen, ligesom New Yorks Yankee Stadium er en mulighed. Det samme er Louisiana Superdome i New Orleans, hvor Muhammad Ali boksede mod Leon Spinks foran 65.000 i 1978.

Lempelige skatteregler i Texas og Nevada gør dog, at New York og Louisiana er bagud på point, allerede inden kampen er startet.

Pacquiao har vundet VM-bælter i syv vægtklasser, og ubesejrede Mayweather har tage VM-bælter i fem. De er nummer 1 og 2 på alle bokseeksperters pound-for-pound-liste over de bedste boksere på tværs af alle vægtklasser. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Kampen vil derfor formentlig blive det største, der er sket i boksning siden sværvægtsbragene med Mike Tyson i 80'erne og 90'erne.

1 af 2 Ubesejrede Floyd Mayweather kalder sig selv den største nogensinde. Men kan han tackle Manny? (Foto: AP)
2 af 2 Manny Pacquiao har uden problemer ordnet Miguel Cotto, Ricky Hatton og Oscar De La Hoya i sine sidste tre kampe. Utroligt. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere