Kæmpe krise kan ramme Kessler

Kessler kan blive sin egen værste modstander i den kommende tid. 'Jeg blev aldrig den samme', siger Jimmi Bredahl om tiden efter nederlag

Kessler fik store skader i ansigtet i kampen mod Ward. (Foto: Thomas Sjørup)
Kessler fik store skader i ansigtet i kampen mod Ward. (Foto: Thomas Sjørup)

Den kommende tid kan blive meget svær for Mikkel Kessler. Det siger Kesslers tidligere kollega, den tidligere verdensmester i junior-letvægt, Jimmi Bredahl.

Han blev i 1994 udbokset af Oscar De La Hoya i en kamp om VM-titlen. Bredahl var på det tidspunkt ubesejret, mens De La Hoya præcis som Andre Ward, der lørdag vandt sikkert over Kessler, på vej op efter en lang amatørkarriere.

- Da jeg tabte til Oscar De La Hoya, kom jeg aldrig tilbage og blev den samme igen. Når man kommer med så meget succes i ryggen og så får tæsk, så er der nogle ting, der ændrer sig. Og der er ingen tvivl om, at Mikkels psyke har lidt et knæk med det her nederlag, siger Jimmi Bredahl til MetroXpress.

Læs også:
Kessler tjente kassen trods nederlag
Mogens Palle: Kessler er 'stendød'
Kessler skal bokse i København

Bredahl, der også tabte den efterfølgende kamp, advarer Kessler om at han bliver sin egen værste fjende frem mod næste kamp mod Carl Froch. Selv brugte Bredahl en idrætspsykolog for at komme videre, siger han til gratisavisen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere