Ward: Jeg bruger ikke beskidte tricks

Mikkel Kessler beskyldte Andre Ward for at bruge beskidte tricks, men det afviste den nye verdensmester

Ward jubler over WBA-bæltet, som han vandt fra Kessler. (Foto: AP)
Ward jubler over WBA-bæltet, som han vandt fra Kessler. (Foto: AP)

OAKLAND (ekstrabladet.dk): Andre Ward holdte, han brugte sin albuer, og han stangede med sit hoved, sagde Mikkel Kessler efter sit nederlag i Oakland.

- Jeg bruger ikke beskidte tricks, det ved alle, forsvarede Andre Ward sig efter kampen.

Fem gange blev Kessler ramt af skaller fra Ward - alle uforsætlige, sagde kamplederen efter kampen.

Amerikaneren ville gerne have fortsat, da kamplederen efter samråd med lægen stoppede Mikkel Kessler på en flænge på øjenlåget.

- Det overraskede mig, at de stoppede den stå hurtigt.

- Jeg havde lige ramt ham med en hård højre, og jeg ville gerne have set, hvad der var sket, hvis Kessler havde fået lov til at fortsætte, sagde Ward.

Jeg drømmer lige nu. Det kan slet ikke sammenlignes med at vinde OL-guld, sagde amerikaneren, som vandt OL i letsværvægt i Athen i 2004.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere