Sauerland: Vi hiver Ward til Danmark

En revanche mod Andre Ward senere i Super Six-turneringen ville komme til at foregå i Danmark, understreger Mikkel Kesslers promotor

Med en kamp i Danmark bliver Kessler ikke så skrammet, mener danskerens promotor, Sauerland. (Foto: AP)
Med en kamp i Danmark bliver Kessler ikke så skrammet, mener danskerens promotor, Sauerland. (Foto: AP)

OAKLAND (ekstrabladet.dk): Efter Andre Wards pointsejr over Mikkel Kessler på hjemmebanen i Oakland, var hans følge så store i slaget, at de påstod, at Ward ville kunne vinde over Kessler ligegyldigt hvor, de to boksede. Om det så var på Månen.

Mange var dog også enige om, at de to boksere meget vel kan komme til at mødes senere i Super Six-turneringen - i en semifinale eller finale.

- Og I skal tænke på, at den kamp ville blive bokset i Danmark, svarede Kesslers promotor Wilfried Sauerland med et listigt smil på pressemødet efter kampen.

Kessler: Tilskuere stressede mig
Kessler ville gerne have haft hjemmebane.

- Det er svært at bokse på udebane. Man har ikke fansene med sig, og der er et langt større pres, sagde Kessler om selve kampen.

Men begrebet udebane ligger også i de små ting, der ikke går ens vej.

- Amerikanerne har stresset mig med 1000 forskellige ting, mens vi har været her, forklarede Kessler.

Andre Wards promotor Dan Goosen har sikret sin bokser tre hjemmekampe i de tre indledende kampe i turneringen. Og han vil også gene have en finale i Oakland.

- Jeg ville gerne fylde Oakland Raiders stadion til en boksekamp, sagde Goosen med henvisning til NFL-holdets hjemmebane, der ligger lige ved siden af Oracle Arena.

Der var 10.277 tilskuere til kampen i Oracle Arena. På Raiders' stadion vill der kunne fyldes 70-80.000 mennesker ind til en boksekamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere