Ward: Kessler er ikke klar

Andre Ward tror på to fordele mod Kessler: Sin unge alder og Kesslers dårlige indstilling

Hvem er stærkest - Ward eller Kessler? I nat får vi svaret, når Kessler bokser sin første kamp i Super Six. (Foto: AP)
Hvem er stærkest - Ward eller Kessler? I nat får vi svaret, når Kessler bokser sin første kamp i Super Six. (Foto: AP)

OAKLAND (ekstrabladet.dk): Mange amerikanske kommentatorer tror på, at 25-årige Andre Ward vil være for hurtig for den fem år ældre danske WBA-verdensmester Mikkel Kessler, når de to mødes til deres første kamp i Super Six-turneringen.

Amerikansk ønsketænkning?

Et faktum er det, at sporten lider i USA, og at alle amerikanske boksefans brændende ønsker sig en Ward-sejr. Alle de største amerikanske boksestjerner har nemlig fremtiden bag sig, hvilket ikke just øger interessen for sporten.

Andre Ward håber selv, at hans unge alder vil blive en fordel:

- Jeg ved, det ikke bliver let, men jeg er determineret. Jeg er klar til at gøre, hvad der skal til for at vinde. Jeg er 25, min styrke, min slagkraft og min udholdenhed har aldrig været bedre, og det får jeg brug for, siger Ward.

Læs:
Her kan du se kampen

Kessler til Ward i nat: Du får røvfuld
Sådan køber du selv Kesslers kamp

Andre Ward mener endvidere, at Kesslers mentale indstilling til kampen er forkert:

- Jeg ved, hvordan hans folk taler om kampen, og de tror ikke, jeg kan slå ham. Han forstår det ikke. Han er ikke klar til det, der kommer til at møde ham, siger Ward.

Der tager han nok fejl. Kessler-lejren ved udmærket, at OL-guldvinderen fra 2004 er en herre, der ikke skal undervurderes.

- Jeg tager ham meget alvorligt. Han er en af de bedste boksere i turneringen, siger Mikkel Kessler.

Du kan naturligvis følge kampen på ekstrabladet.dk, hvor vi liveopdaterer med billeder og reportage fra kampen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere