Kessler: Du får en røvfuld!

Ordene var ikke søde mellem Mikkel Kessler og Andre Ward, da de stod ansigt til ansigt for sidste gang før kampen i Oakland

Kessler skruede op for retorikken ved indvejningen fredag aften, lokal tid. (Foto: Thomas Sjørup)
Kessler skruede op for retorikken ved indvejningen fredag aften, lokal tid. (Foto: Thomas Sjørup)

OAKLAND (ekstrabladet.dk): Mikkel Kessler er en velopdragen fyr, som sjældent hælder ukvemsord efter nogen, men under fredagens indvejning forud for VM-braget mod Andre Ward, fik danskeren munden på gled.

Mens 300 boksefans, home boys, fotografer og journalister stod på nakken af hinanden på Hilton Oakland Airport Hotel og svedte ned i det tykke gulvtæppe, gik Kessler på vægten og vejede ind på 75,9 kilo, 300 gram under grænsen for supermellemvægt på 76,2 kilo

Læs:
Sådan ser du Kesslers kamp

Her kan du se Kessler

Andre Ward var et lille halvt kilo lettere.

Da de to boksere stod til deres sidste face-to-face inden kampen, stod munden ikke stille på nogen af de to. Andre Ward forsøgte at stjæle sig et par centimeter højere, så han kunne kigge oppefra og ned på Kessler, mens danskeren stod og rullede faretruende med skuldrene.

- Jeg ved ikke, hvem der startede med at snakke, jeg tror, det var ham. Jeg er jo en gentleman, smilede en Kessler i fint humør efter indvejningen.

- Jeg sagde, at jeg ville tæve ham. En kæmpe røvfuld. Han sagde, at han ville slå mig, og jeg sagde, at jeg var klar og spurgte, om han var klar og den slags, fortæller Kessler.

Både Kessler og Ward var et pænt stykke under vægtgrænsen, hvilket kunne indikere, at de havde tabt for meget kropsvægt i forhold til det optimale.

Det mente Kessler dog ikke ville blive noget problem.

- Jeg vil faktisk sige, at det er et godt tegn, at man er et stykke under vægtgrænsen. Det siger noget om, at man ikke har behøvet at pine sig ned i vægt i de sidste timer, siger Kessler.

Kampen bokses cirka klokken 4 i nat - se hvor du kan se den her

1 af 2 Der blev ikke stirret længe, inden munde kom på gled og knubbede ord blev uddelt under fredagens indvejning til boksebraget i Oakland. (Foto: AP)
2 af 2 Kessler skruede op for retorikken ved indvejningen fredag aften, lokal tid. (Foto: Thomas Sjørup)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere