Foreman: Træk Taylor ud af Super Six

Legenden George Foreman mener, at Jermain Taylor skulle have holdt en længere pause, inden han gik i ringen mod Arthur Abraham

Jermain Taylor gik ned i 12. omgang, da han mødte Arthur Abraham i den første kamp ved Super Six. (Foto: AP)
Jermain Taylor gik ned i 12. omgang, da han mødte Arthur Abraham i den første kamp ved Super Six. (Foto: AP)
Bokselegenden George Foreman kritiserer sin landsmand Jermain Taylor, der blev knockoutet i 12. omgang af sin Super Six-premiere mod Arthur Abraham.

Foreman mener ikke, at den tidligere firedobbelte verdensmester Taylor overhovedet skulle have været med i turneringen.

– Taylor skulle ikke have bokset kampen mod Abraham overhovedet, siger Foreman til Ekstra Bladet.

– Han var ude for et grimt KO-nederlag (mod Carl Froch, red.) i kampen før nederlaget, og han burde have holdt et års pause.

– Nu er det endnu vigtigere, at han holder et års pause, siger 60-årige Foreman.

Det er endnu uvist, om Jermain Taylor fortsætter i Super Six.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere