'Pap' er død

Én af dansk amatørboksnings største ildsjæle begraves i dag i Glyngøre

Poul 'Pap' er død.

78 år blev amatørboksningens ildsjæl, der var uddannet mejerist, men senere blev krofatter på Mors.

Som aktiv optrådte Poul Anton Peder Hansen for Hobro Atletklub, som leder på både klubplan i BK Nordsalling, som han stiftede i 1963, og hos JABU (formand) og DaBU (næstformand).

For Poul 'Pap' var et nej ikke altid et nej, og hans store og stædige arbejde for at få det bedste ud af enhver situation har skrevet ham ind i historien som en af de største ledere i dansk amatørboksning.

Han begraves i dag i Glyngøre Kirke.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere