Kessler i økologisk paradis

Det kan godt være, amerikanerne er knapt så miljøbevidste som danskerne – men de tænder på økologisk mad

Mikkel Kessler har fundet sit økologiske paradis. (Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Kessler har fundet sit økologiske paradis. (Foto: Thomas Sjørup)

OAKLAND (ekstrabladet.dk): USA er ikke alene Guds eget land, det er også burgerens eget land, pommes fritternes eget land, og pizzaernes eget land – selvom amerikanerne lige knap har opfundet det hele selv.

Den danske bokseverdensmester Mikkel Kessler skal dog ikke have så meget som en enkelt cheeseburger før sin kamp på lørdag. Heldigvis er junk food heller ikke det eneste, man kan få i USA. Langt fra.

- Der er økologisk mad over det hele. Det er meget bedre end i eksempelvis København, fortæller Mikkel Kesslers fysiske træner og ernæringsguru Thomas Macon.

Læs også: Kessler i Wards hule

- Vi fandt et supermarked i den by et lille stykke fra Oakland, hvor vi lå i træningslejr. Det var et af de største supermarkeder, jeg har set, og det var økologisk det hele.

- Mikkel flåede en masse spændende ting ned fra hylderne, ting, jeg aldrig har set før. Han var helt oppe at køre, da han fandt en plade mørk chokolade, som var 100 procent kakao.

- Det normale er 60 procent, 70 procent, 80 procent. Men det her var 100 procent. Fyldt med antioxidanter, som fjerner de skadelige stoffer, der nedbryder kroppens celler.

- Desværre smagte det af h… til, griner Thomas Macon.

1 af 2 Mikkel Kessler og Thomas Macon fik sund chokolade. Desværre smagte den skidt. (Foto: Thomas Sjørup)
2 af 2 Mikkel Kessler har fundet sit økologiske paradis. (Foto: Thomas Sjørup)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere