Froch ønsker Kessler-sejr over Ward

Britiske Carl Froch ønsker, at Mikkel Kessler vinder den kommende kamp mod Andre Ward i Super Six. Det vil give Froch chancen for at få Kesslers WBA-titel

Carl Froch vandt sin første kamp i Super Six over Andre Dirrell. (Foto: AP)
Carl Froch vandt sin første kamp i Super Six over Andre Dirrell. (Foto: AP)

Carl Froch vil have fat i Mikkel Kesslers VM-bælte hos WBA. Derfor håber den britiske bokser, der næste år møder danskeren i Super Six-turneringen, at Kessler vinder sit møde med Andre Ward den 21. november.

- Af egoistiske årsager håber jeg, at Kessler vinder, siger Carl Froch, der selv er mester hos WBC.

- Jeg skal møde ham i den næste kamp, så det vil betyde, at det bliver et møde om WBA- og WBC-titlerne, og at jeg kan få fat i hans bælte, forklarer han.

Carl Froch tror på Mikkel Kesslers muligheder mod Andre Ward, selv om den forestående kamp bokses på Wards hjemmebane i Oakland i Californien. Briten regner faktisk med at skulle i ringen med Kessler to gange under Super Six-turneringen, hvor seks af verdens bedste supermellemvægtere mødes.

- Selv om jeg slår Mikkel, så forventer jeg, at han rejser sig, og vi vil sikkert ende med at få en revanchekamp i finalen, fastslår Carl Froch.

Briten har allerede været i aktion i Super Six-turneringen, da han i oktober vandt på point over Andre Dirrell.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere