Tyson anholdt efter lufthavnsslagsmål

Den tidligere verdensmester i boksning, Mike Tyson, er blevet anholdt efter at været røget i håndgemæng med en fotograf i Los Angeles' lufthavn.

Mike Tyson kan slet ikke lade være med at bokse. (Foto: ekstrabladet.tv.)
Mike Tyson kan slet ikke lade være med at bokse. (Foto: ekstrabladet.tv.)

Førhen slog han fra sig i bokseringen. Nu gentager Mike Tyson den praksis, men denne gang i Los Angeles' lufthavn.

Den tidligere verdensmester i boksning blev således anholdt tidligt torsdag morgen dansk tid efter et rask slagsmål med en fotograf, beretter politiet i Los Angeles. Der er endnu ikke sluppet flere detaljer ud om skærmydslerne i lufthavnen.

"Iron Mike" havde sin storhedstid i 1980'erne, hvor han blev bokseverdensmester i en alder af bare 20 år.

I 1992 kom han imidlertid i rampelyset for andre ting kampene i ringen, da han blev dømt for seksuelt overgreb på en ung kvinde. Episoden kostede den nu 43-årige Tyson tre år bag tremmer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere