Kessler: Ikke tid til at være turist

- Jeg har kun trænet, spist og sovet her i Sacramento, fortæller Mikkel Kessler, der dog ser frem til at se lidt amerikansk kultur og sport

Kessler foran træningsanlægget i Sacramento (Foto: Team Sauerland)
Kessler foran træningsanlægget i Sacramento (Foto: Team Sauerland)

- Jeg ville gerne fortælle lidt om Sacramento, men helt ærligt har jeg ikke haft tid til at kommer rundt i byen som turist endnu, lyder det fra Mikkel Kessler, der træner, sparrer, træner og sparrer i det amerikanske før Super Six-kampen i USA.

Han har sparring med flere forskellige i Sacramento, herunder et par stykker der tidligere har trænet med Kesslers modstander den 21. november, André Ward.

- Indtil nu har hele min tid handlet om træning, spisning og hvile. Forhåbentlig får jeg tid til - den sidste uge før kampen i San Francisco - at få set noget til amerikansk livsstil og den fantastiske by, lyder det fra Kessler, der også håber, at der bliver mulighed for at se noget amerikansk sport, f.eks. en NFL- eller NBA-kamp.

- Det vil være godt, bare for en kort periode at få tankerne væk fra boksning. Når du stiller hjernen ind på noget andet end det der foregår i ringen, så bliver din koncentration i ringen endnu større.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere