Rudy kan tjene kassen

Vinder Rudy Markussen i aften kan pengene snart komme til at fylde godt i danskerens pung

Vind i aften og pengene kommer strømende (Foto: Claus Bonnerup)
Vind i aften og pengene kommer strømende (Foto: Claus Bonnerup)

En velovervejet gambling.

Det var, hvad Team Sauerland foretog, da den tyske stald for halvandet år siden underskrev en profkontrakt med Rudy Markussen, der på det tidspunkt ikke havde bokset en kamp i næsten fire år.

I aften er der for første gang en slags jackpot til Sauerland’erne, når Rudy Markussen for et honorar på anslået 750.000 kroner møder Brian Magee i en kamp om WBA’s interim-titel.

Se også: Rudy: Der skal serious cash på bordet Rudy: Der skal serious cash på bordet

Vinder Markussen over nordireren, vil det dog først for alvor blive payday for danskeren, vurderer hans promotor Nisse Sauerland:

- Der ligger store kampe og venter på Rudy, hvis han vinder i aften. Supermellemvægt er den måske mest spændende vægtklasse af samtlige i professionel boksning på verdensplan.

- Jeg er klar over, at der nok ikke er ti kampe tilbage i Rudys karriere. Derfor skal han høste de store penge nu, så han har noget at starte med, når karrieren er forbi.

- Han kan nå at tjene rigtig mange penge, men kravet er selvfølgelig til at begynde med, at han vinder over Brian Magee, siger Nisse Sauerland, der regner med, at vinderen af Markussen-Magee i sin næste kamp kommer op imod vinderen af kampen mellem ungarske Károly Balzsay og tyske Dimitri Sartison, som mødes 21. april.

0 kommentarer
Vis kommentarer