Patrick Nielsen kåret til årets bokser

Dansk Professionelt Bokse-Forbund har kåret Patrick Nielsen som årets bokser 2011

Flot sæson 2011 (Foto: Thomas Sjørup)
Flot sæson 2011 (Foto: Thomas Sjørup)

20-årige Patrick Nielsen er kåret til årets bokser 2011 af Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF).

- Der har ikke været den store konkurrence omkring denne titel i år. Det har været enstemmigt valgt fra bokseforbundet, siger DPBF-formand Michael Seemann til 3+.

- Der er sket en modningsproces, hvor Patrick faktisk er vores eneste bælteholder. Han har udviklet sig fra dreng til mand, og han har hele tiden formået at holde danseskoene på jorden, fortæller formanden.

Se også: Patrick Nielsen mod ungarsk brutalis

Patrick Nielsen, som lørdag igen skal i aktion ved Nordic Fight Night, boksede fem kampe sidste år og vandt dem alle.

- Det er for vildt at blive kåret som årets bokser. Det er helt underligt, siger Patrick Nielsen.

Den danske mellemvægter er i alt noteret for 12 sejre i 12 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer