Torben Keller i fin prof-debut

God teknisk boksning af den tidligere VM-kvartfinalist Torben Keller, da han fik sin prof-debut i Herning

Torben Keller afleverer en af sine kombinationer på Aleksei Tsatiasvili. (Foto: Thomas Sjørup)
Torben Keller afleverer en af sine kombinationer på Aleksei Tsatiasvili. (Foto: Thomas Sjørup)

HERNING (ekstrabladet.dk): Torben Keller blev klappet i hallen af venner, og den 24-årige letmellemvægter takkede for velkomsten med masser af teknisk solid boksning, da han lørdag som den første var i ringen ved Fight Night i Herning.

Den tidligere VM-kvartfinalist vandt alle fire omgange overbevisende i sin debut mod den jævnaldrende Aleksei Tsatiasvili (2-2, 2 KO) fra Estland.

Undervejs fik Tønder-drengen vist både gode venstre-højre-kombinationer, uppercuts og hooks til kroppen på den tætte lille ester, der trods utallige træffere blev på benene i samtlige 12 minutter.

- Jeg var ikke nervøs, jeg var spændt og glædede mig til at komme igang. Heldigvis fik jeg hurtigt mine kombinationer til at køre. Jeg gik ikke efter at knockoute ham, jeg gik bare efter at bokse fedt, og det synes jeg lykkedes, sagde Keller.

- Nu holder jeg en julepause, og så tager jeg tilbage til Berlin i januar for at arbejde videre med min træner dernede, sagde den bankuddannede bokser efter sin prof-debut.

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen