Træner: Mikkel er bedre end han tror

74-årige Jimmy Montoya ser frem til at føre Kessler i krig med de allerbedste

Kessler med sin træner Jimmy Montoya (i midten) og assistenttræner Ruben Chavez. (Foto: Benjamin Kürstein)
Kessler med sin træner Jimmy Montoya (i midten) og assistenttræner Ruben Chavez. (Foto: Benjamin Kürstein)

74-årige Jimmy Montoya var en stolt boksetræner for Mikkel Kessler efter lørdagens overbevisende sejr mod franske Mehdi Bouadla.

- Mikkel jabbede i 1. omgang for at få fyren under kontrol, og fra 2. omgang kunne vi så bygge hooks og kombinationer på, fortæller Montoya.

Montoya arbejder meget med at få Kessler til at indrette sin boksning meget specifikt på den enkelte modstander.

- Mod Bouadla var det hooks, der skulle til. Flere end Mikkel normalt ville slå. Han har alle slagene i sit repertoire, men han kan stadig blive bedre til at bruge dem på de rigtige tidspunkter. Mikkel er bedre end han tror, siger Montoya.

Træneren ikke er bekymret for at sende Kessler i ringen mod de allerstærkeste i supermellemvægt. Inklusive IBF-mesteren Lucian Bute - og ikke mindst WBA-mesteren Andre Ward, som Kessler tabte til i 2009.

- Lucian Bute kan godt lide at slå kropsslag. Det kan man lave modtræk imod, det kan man forhindre ham i at gøre. Og Andre Ward - jeg ville elske en kamp mod Andre Ward. Han får ikke lov til at løbe, som han gjorde sidst, forsikrer Jimmy Montoya.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere