Kessler: Det var forfærdeligt

Fransk promotor gjorde livet surt for den danske boksestjerne

Mikkel Kessler og Mehdi Bouadla optræder om tre døgn foran tusinder i Parken. Onsdag optrådte franskmandens promotor med sit helt eget show. (Foto: Jacob Ehrbahn)
Mikkel Kessler og Mehdi Bouadla optræder om tre døgn foran tusinder i Parken. Onsdag optrådte franskmandens promotor med sit helt eget show. (Foto: Jacob Ehrbahn)

MERE TV: Stort interview med Kessler i bunden af artiklen

Mikkel Kessler følte sig ikke ligefrem godt underholdt, som flere andre i lokalet gjorde, da den franske promotor Bernard Roos fuldstændig overtog dagens pressemøde før kampen mellem Kessler og Mehdi Bouadla med sin utilfredshed over det ene og andet.

Kessler i grotesk pressemøde

- Det var noget af et show. Han er usikker derovre, det kan man se på ham. Så jeg vil ønske ham held og lykke, sagde Kessler tørt på selve pressemødet.

Danskeren havde indledningsvist set ud til at more sig over franskmanden, men som Roos fik talt sig varm og gav sine beklagelser frit løb, begyndte Kesslers mundvige at hænge mere og mere. Danskeren ville hellere træne end høre på det gas, forklarede Kalle Sauerland fra podiet.

- Det var forfærdeligt, sagde Kessler senere til ekstrabladet.dk.

- Jeg mener: Kan vi ikke være lidt seriøse? Ham og alle hans problemer. Det er jo bare show. Hvis det var så hårdt for ham, så kunne han vel tage det op med min promotor Kalle Sauerland.

- Jeg spurgte også Kalle undervejs, om ikke vi kunne få ham fjernet, grinede Kessler skævt - trods alt.

Så sent bokser Kessler

Danskeren har iøvrigt stor respekt for sin modstander, og især hans fysiske styrke.

- Jeg er ked af at sige det, men jeg tror, han er stærkere end mig. Han er lavere og bredere, hans kilo sidder lavere fordelt, så han kan godt blive svær at få styr på. Men jeg er en bedre bokser, jeg er mere rutineret, og jeg har prøvet både at vinde og tabe de helt store kampe. De fordele vil jeg udnytte, siger Kessler.

</p>

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere