Piner 'Golden Boy' med ostekage

Manny Pacquiao driller Oscar de la Hoya med en fem kilo tung og 30 cm høj 'chocolate cheesecake' før deres boksebrag den 6. december

Ingen ostekage til Oscar de la Hoya. Han er på slankekur. (Foto: AP)
Ingen ostekage til Oscar de la Hoya. Han er på slankekur. (Foto: AP)

Boksere bliver - som de fleste andre mennesker - tungere med alderen.

Så når Oscar de la Hoya skal pine sig en klasse ned i vægt - fra let mellemvægt til weltervægt - for at møde den lille fillippinske pound-for-pound-konge Manny 'Pac Man' Pacquiao, er det ikke sjovt. De la Hoya har også tidligere været helt oppe i mellemvægt.

'The Golden Boy' må sulte sig sådan forud for braget mod Pacquiao den 6. december, at han ikke engang kan spise sin traditionelle Thanksgiving-middag.

Og det driller Pacquiao ham med. Filippineren har sendt en fem kilo tung og 30 cm høj 'chocolate cheesecake' fra den berømte Carnegie Deli i New York til Oscar de la Hoyas træningslejr i bjergene.

- Jeg ser frem til at komme med desserten den 6. december, har Pacquiao skrevet på kagen.

Bokserne vejer ind på 147 pund (66,8 kilo) til kampen, men Oscar de la Hoya vil formentlig - på grund af væskeindtag - veje fem kilo mere end den 10 centimeter lavere Pacquiao, når de går i ringen godt et døgn senere.

Spørgsmålet er så, om de la Hoya har mistet kræfterne ved at gå ned i vægt. Og om Pacquiao kan bibeholde sin hurtighed og arbejdsomhed ved at gå op i vægt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere