Kessler-kamp skydes ned i USA

De amerikanske boksefans vil se Mikkel Kessler i ringen, men ifølge eksperten Dan Rafael har en kassekamp mod eksempelvis Jermain Taylor lange udsigter

De amerikanske boksefans vil gerne se Mikkel Kessler på HBO - men det kan have lange udsigter, hvis man skal tro en toneangivende ekspert. (Foto: Claus Bonnerup)
De amerikanske boksefans vil gerne se Mikkel Kessler på HBO - men det kan have lange udsigter, hvis man skal tro en toneangivende ekspert. (Foto: Claus Bonnerup)

Den toneangivende amerikanske bokseekspert Dan Rafael rangerer Mikkel Kessler som verdens bedste supermellemvægter, og han ville elske at se danskeren mod Jermain Taylor, som for nylig slog Jeff Lacy.

- Før Jermain Taylor og promotor Lou DiBella bliver helt vilde efter en kamp med letsværvægtsmesteren Calzaghe, vil jeg hellere se Taylor blive i supermellemvægt og møde mesteren Mikkel Kessler, skriver Rafael i sin blog på ESPN.

Direkte adspurgt i en diskussion med de amerikanske boksefans - som gerne vil se Kessler, som de kender fra HBO-kampen mod Calzaghe - afviser Rafael dog, at det er en seriøs mulighed med en kamp mellem Kessler og Taylor.

- Desværre er det usandsynligt, fordi det ikke er en kassekamp, skriver Rafael og beklager, at Kessler ikke har et større navn i staterne.

- Jeg ved faktisk ikke, om han bliver til noget i USA, skriver Rafael.

Mogens Palle arbejder utvivlsomt på, at Dan Rafael kan få lov til at æde sine ord.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere