Calzaghe: Hopkins er idiot

Idiot. Røvhul. Kujon. Racist. Joe Calzaghe holder ikke igen, når han forklarer, hvorfor Bernard Hopkins ikke har en chance i helvede for en rematch. Se video

De her to bliver med garanti aldrig gode venner. (Foto: AP)
De her to bliver med garanti aldrig gode venner. (Foto: AP)

Med Joe Calzaghes sejr over Roy Jones Jr i weekenden - og Bernard Hopkins' sejr over Kelly Pavlik for kort tid siden - falder talen naturligt på en revanche for den omdiskuterede pointsejr, som Calzaghe tog mod Hopkins i Las Vegas i foråret.

Især er Hopkins meget tændt på muligheden. Men Calzaghe har ikke tilgivet Hopkins for den verbale krigsførelse, han førte før deres kamp i april, hvor 'The Executioner' blandt andet mange gange sagde til Calzaghe: 'Jeg taber aldrig til en hvid dreng.'

- Op i røven med Hopkins, mand, gentager Joe Calzaghe ifølge Daily Mirror efter sin kamp mod Jones Jr.

- Han fik røvfuld af en hvid dreng. Det må han acceptere.

- Han er en idiot. Et komplet røvhul. Jeg vil ikke give ham en rematch. Det ville ikke blive en god kamp. Fyren er racist. Han ville aldrig give mig nogen kredit, vrisser waliseren, som heller ikke kan se underholdningsværdien i en eventuel rematch.

- Den måde, han boksede mod mig i Las Vegas, var som en kujon, for han holdt hele aftenen og fingerede, at han var blevet ramt af slag under bæltestedet. Han prøvede at stjæle sejren, siger den ubesejrede waliser.

Calzaghe virker dog også mentalt som en mand, der er tæt på at stoppe karrieren.

Han talte efter kampen mod Roy Jones - som han ofte har gjort de senere år - om at han er ved at være godt og grundigt træt af den evige diæt, faste, sult, træning, de evindelige slag, undvigelser, det evindelige blod og sved og stræben, han har levet i siden han startede med at bokse som 11-årig. At han har svært ved at motivere sig til flere kampe. Og i hvert fald til en kamp mod Hopkins.

Se herunder det legendariske klip, hvor Bernard Hopkins taler om, at han ikke taber til hvide drenge - og iøvrigt indleder med at pisse på en tidligere Calzaghe-modstander: Mikkel Kessler.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere