Barrett: Jeg knækker David Haye

Den engelske højttaler David Haye vil tage et stort skridt mod sværvægtstitlen med sejr over amerikanske Monte Barrett. Men Barrett er ikke nogen tøs. Se video

Monte Barrett og David Haye går lørdag i ringen for at afgøre, hvem der er på vej mod en VM-kamp i sværvægt. (Foto: AP)
Monte Barrett og David Haye går lørdag i ringen for at afgøre, hvem der er på vej mod en VM-kamp i sværvægt. (Foto: AP)

Den tidligere tredobbelte verdensmester cruiservægt, 28-årige David Haye (21-1-0, 20 KO), planlægger lørdag at tage sit første skridt mod Wladimir Klitschkos sværvægtsbælter, når han går i ringen mod amerikaneren Monte Barrett (34-6-0, 20 KO).

37-årige Barrett er dog ikke sådan at skubbe rundt med, hvad hans seneste KO-sejr i 1. omgang over den 120 kilo tunge og frygtede Tye 'Big Sky' Fields beviste (se video nederst).

Barrett kommer da også til kampen på Hayes hjemmebane i O2 Arena i London med en tro på, at en sejr kan skyde ham på vej mod den sidste chance for at erobre et sværvægtsbælte.

- Jeg ser frem til kampen. Jeg har sparret mere end 90 omgange, og jeg er desperat, siger Barrett til Setanta Sports.

- David Haye har bokset 22 kampe og er en ung knægt, men jeg er ambitiøs, fokuseret og desperat. Jeg ved, det er min sidste chance. Jeg set frem til at komme og knække ham, siger amerikaneren.

Barrett har i karrieren tabt til blandt andre WBA-mesteren Nikolay Valuev og til Hasim Rahman. Men den overraskende KO-sejr i juni over Tye 'Big Sky' Fields kan man ikke tage fra ham.

Den muskuløse Fields havde før kampen mod Barrett knockoutet 37 af sine 42 modstandere og kun tabt en enkelt kamp i karrieren.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere