Tjener 200 millioner på øretæver

Den engelske bokser Ricky Hatton kan tjene svimlende 200 mio. kr. på knockout-nederlaget til Floyd Mayweather Jr.

En velbetalt gulvtur: Ricky Hatton bliver forgyldt efter nederlaget til Floyd Mayweather Jr. (Foto: AP)
En velbetalt gulvtur: Ricky Hatton bliver forgyldt efter nederlaget til Floyd Mayweather Jr. (Foto: AP)

'The winner takes it all'.

Sådan sang hedengangne ABBA, men i prof-boksningens forunderlige verden er der også masser af skejser til taberen. I hvert fald i tilfældet Ricky Hatton.

Natten til søndag mistede englænderen sin status som ubesejret, da han blev sendt i kanvassen af amerikanske Floyd Mayweather Jr. i WBC-braget i weltervægt.

Men den økonomiske gevinst ved nederlaget kan givetvis få smilet tilbage hos Hatton. Ifølge The Sun kan 'The Hitman' nemlig ende med at tjene ca. 200 mio. kroner på den tabte VM-kamp.

Allerede inden kampen havde Hatton nemlig forhandlet en snedig aftale på plads, der giver ham en andel af pay per view-overskuddet på kampen.

Således står der i englænderens kontrakt, at han skulle have en procentdel af alle køb af pay per view-tv til kampen, hvis flere end 350.000 personer i Storbritannien købte kampen.

Det var der omkring 900.000 boksefans, der gjorde, og dermed kan Hatton høste en del af overskuddet fra 550.000 pay per view-aftaler.

I forvejen modtog Ricky Hatton ca. 44 mio. kroner for sin deltagelse i kampen, og da han nu angiveligt kan høste yderligere godt 155 mio kr., så må det siges at være et særdeles velbetalt nederlag.

I USA blev kampen købt af godt 1.5 mio. tv-seere, mens godt 50 mio. kinesere valgte at se kampen.

1 af 2 Selv om Ricky Hatton tabte i Las Vegas, så kan han grine hele vejen til banken. (Foto: AP)
2 af 2 En velbetalt gulvtur: Ricky Hatton bliver forgyldt efter nederlaget til Floyd Mayweather Jr. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer