Kessler klar til Lacy

Såvel Mikkel Kessler som Mogens Palle erklærer sig klar til at få arrangeret en kamp mod amerikanske Jeff Lacy - på dennes hjemmebane

Jeff Lacy besejrede natten til søndag Peter Manfredo - uden at imponere. (Foto: AP)
Jeff Lacy besejrede natten til søndag Peter Manfredo - uden at imponere. (Foto: AP)

Mikkel Kessler skal muligvis over Atlanten for at bokse sin næste kamp i bestræbelserne på at komme tættere på en ny titelkamp i ét af de store bokseforbund.

Det skriver Ekstra Bladet tirsdag, hvor navnet Jeff Lacy bliver nævnt flere gange.

Den amerikanske fighter besejrede natten til søndag boksebolden Peter Manfredo, og promotor Mogens Palle lægger ikke skjul på, at Lacy er et godt bud. Kessler selv er naturligvis også klar på opgaven.

- Selvfølgelig er mit mål at blive verdensmester igen. Men hvis HBO har gode kampe, indtil jeg kommer i VM-billedet igen, er det fint med mig, siger den tidligere verdensmester til avisen.

Lacy har vundet 22 ud af sine 24 kampe som professionel - 17 af dem på knockout. Én af kampene uden sejr var et 'no contest', mens det ene nederlag faldt i Manchester sidste forår - til Joe Calzaghe.

Læs hele historien i dagens udgave af Ekstra Bladet.

0 kommentarer
Vis kommentarer