Kessler: Jeg havde ham i 11. omgang!

Carl Froch var i store problemer i 11. omgang af sin kamp mod Mikkel Kessler, der blot ikke fik snøret sækken

LONDON (Ekstra Bladet): Kampen bølgede frem og tilbage, inden Carl Froch fik pointsejren mod Mikkel Kessler i O2 Arena lørdag nat.

Og Kessler ærgrede sig ikke mindst over, at han i 11. omgang ikke lige fik afleveret det afgørende slag, da Carl Froch var rystet og vaklede på usikre ben.

Se også: Kessler overvejer karrierestop

Efter at have analyseret frem og tilbage på sin egen præstation og dommersedlernes rimelighed, brast det på nattens pressemøde ud af den danske boksestjerne:

- Jeg havde ham i 11. omgang! Jeg skulle have knockoutet ham!

Se også: TV: Froch - 'Kessler kvaste min højre testikel'

- Jeg var så tæt på. Men jeg bruger alt for mange kræfter. Og jeg vidste, at der var en 12. omgang bagefter, hvor han ville komme stærkt.

- Jeg satsede på 11. omgang, og jeg havde ham virkelig rystet. Det sagde han også bagefter. ’Jeg kunne have stoppet dig’, sagde jeg til ham. ’Ja, det kunne du,’ sagde han. Det var meget tæt på, sagde Kessler.

0 kommentarer
Vis kommentarer