Boksestjerner jager klunkeknuser-fisk

Den for mænd så frygtindgydende pacu skal bare blive væk fra Danmark, truer boksestjernen Torben Keller

Erik Skoglund (forrest) og Torben Keller har lovet at holde de nordiske kyster fri for fisk, der går efter de mandlige kønsorganer. (Privatfoto)
Erik Skoglund (forrest) og Torben Keller har lovet at holde de nordiske kyster fri for fisk, der går efter de mandlige kønsorganer. (Privatfoto)

Det kan godt være, at de fleste danskere og svenskere griner lidt over fangsten af en såkaldt pacu i Øresund for nylig.

De skandinaviske boksestjerner Torben Keller, Erik Skoglund og Simen Smaadal synes da også, det er ret morsomt. Og det bliver ikke mindre sjovt af, at boksetrioen lover at beskytte de nordiske kyster mod dette gumlende monster, der hjemme i Amazonas bruger sit kraftige tandsæt til at knække nødder med - men også kan komme til at nappe en testikel eller to, hvis der ikke er andet i nærheden.

- Jeg er lige flyttet ind i en ny lejlighed ved havet, og fiskeri er en af mine favority-hobbyer, fortæller Skoglund.

- Faktisk var jeg på fisketur med min kollega fra Nordic Fight Night, Torben Keller, i sidste måned. Hvis de fisk kommer i nærheden af mig, så regner jeg med at fange dem, lyder det fra den svenske letsværvægter.

- De har bare at blive væk fra Danmark, griner selvsamme Keller.

Se også: Testikel-æderen går verden rundt

- Mine venner og jeg ville elske at fange dem. Vi bruger meget tid på vandet, og vi har nogle særlige tricks til at fange dem, siger Keller.

Den for vore breddegrader usædvanlige fisk blev fanget af danske Einar Lindgreen i en ruse nord for Saltholm. Og selvom eksemplaret målte blot 21,5 centimeter, er den og dens artsfæller ikke det rene sjov og ballade, forklarede fiskeekspert Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet forleden i Ekstra Bladet.

Blandt andre i Papua Ny Guinea, hvor arten også forekommer, har den ved flere tilfælde taget fejl af nødder og mandlige svømmeres ædlere dele. En pacu kan veje op til 25 kilo, og den har et helt formidabelt kæbetryk, som ikke efterlader liv syd for bæltestedet, hvis den først får fat.

- Det bliver spændende, grænsende til det uhyggelige, at se om fisken var en enlig svale, eller om det er en art, vi kommer til at se mere til. Det er første gang, arten fanges i havet i Europa, forklarede Peter Rask Møller forleden.

Se også: Pas på klokkeværket: Farlig fisk i Øresund

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Erik Skoglund (forrest) og Torben Keller har lovet at holde de nordiske kyster fri for fisk, der går efter de mandlige kønsorganer. (Privatfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere