Kasper Bruun bokser hård mand i London

Den danske letweltervægter møder stærk ungarer på et stævne i London 22. november

Kasper Bruun (t.v.) har fået en dato på sin næste kamp, som skal bokses i London. (Polfoto: Søren Schnoor)
Kasper Bruun (t.v.) har fået en dato på sin næste kamp, som skal bokses i London. (Polfoto: Søren Schnoor)

Kasper Bruun har endelig fået en dato på sin næste kamp, og det kan blive karrierens sværeste, når den nordjyske letweltervægter den 22. november i London går i ringen mod Laszlo 'Bulldog' Fazekas (16-9-1, 12 KO).

Ubesejrede Bruun (17-0-1, 4 KO) var en af de boksere, der kom til at mangle kampe, da det danske promotorfirma Euro Event i foråret droslede betydeligt ned for aktiviteterne.

Så kampen mod Fazekas i The Camden Center i London falder efter otte måneders kamppause. Og den bliver ikke nem, for 24-årige Fazekas har både været ungarsk mester (i 2011), og han har siden bokset adskillige kampe om mindre titler som eksempelvis IBF's ungdomstitel i weltervægt.

- Jeg har mødt mange gode navne i højere vægtklasser, og tit med meget kort varsel, men kampen mod Bruun bliver i letweltervægt, og jeg har haft masser af tid til at forberede mig, siger Fazekas.

- Kampen var først planlagt til oktober måned, så når vi kommer til 22. november har jeg haft omkring seks uger til at komme i topform, og det er bestemt min plan at besejre Kasper Bruun. Jeg tager ikke til London bare for pengenes skyld! siger ungareren.

Det er ikke første gang, Kasper Bruun bokser i The Camden Center. I 2012 besejrede Pandrup-boksere bulgarske Radoslav Mitev samme sted, og han er tændt på en ny oplevelse i London.

- Jeg er virkelig sulten efter at komme i ringen igen efter en pause siden marts, hvor jeg er blevet far og har haft andre ting at koncentrere mig om.

- Og det ser ud til at det ikke ligefrem bliver en walkover, hvilket er meget fint da jeg har brug for at få nogle omgange i kroppen, lyder det fra Kasper Bruun, der kan se frem til at godt hop på ranglisterne, hvis det lykkes at besejre Laszlo Fazekas.

Se også: Blodige kontroverser i Kasper Bruun-kamp

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere