TV: Tyson giver Holyfield sit øre tilbage

Reklame laver sjov med situationen, hvor Mike Tyson bed et stykke af Evander Holyfields øre

Da Mike Tyson i 1997 bed et stykke af Evander Holyfields øre i en kamp om VM-titlen i sværvægt, skabte han på modbydelig vis det mest uforglemmelige øjeblik i boksning i de sidste 20 eller 30 år.

Det er dog så længe siden nu, at Tyson og Holyfield for flere år siden lagde det bag sig og har mødtes og talt ved flere lejligheder. Nu er der så også kommet en nærmest officiel 'tilbagelevering' af det øre, Tyson 'stjal' fra Holyfield.

Det er ganske vist et led i en ny reklame-kampagne fra skotøjskæden Footlocker, men muntert er det alligevel at se Tyson ringe på Holyfields dør, række en lille æske frem mod sin gamle rival og sige:

- Undskyld, Evander. Det er dit øre.

Se også: Mike Tyson: Jeg var en sindssyg mand

Begge sværvægtslegenderne har siden de gyldne dage i 1990'erne kæmpet med overforbrug og personlig gæld, men Footlocker-reklamen har utvivlsomt skæppet godt i kassen.

Mike Tyson har i forvejen haft god fremgang de senere år med både filmoptrædender, eget one-man-show på Broadway og egen promotorforretning.

49-årige Holyfield har endnu ikke formelt indstillet sin lange karriere, der senest sendte ham i ringen mod Brian Nielsen i 2011. Den tidligere mangedobbelte verdensmester måtte tidligere i 2013 fraflytte sit giganthus med 109 værelser på grund af økonomisk smalhals.

Se den pudsige situation i footlockers reklame herunder, hvor også NFL-legenden Brett Farve og basket-legenden Dennis Rodman tager pis på sig selv.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere