TV: Boksebrag nær eksploderet ved indvejning

Carl Froch og George Groves var ved at ryge i totterne på hinanden ved indvejningen til braget i morgen aften i Manchester

Siden Carl Froch besejrede Mikkel Kessler i London, har der været lidt stille omkring englænderen. Men bokse-champen fra Nottingham har ikke ligget på den lade side siden opgøret.

I morgen aften sætter han begge sine VM-bælter - fra IBF og WBA - på spil mod landsmanden George Goves i Manchester.

Kampen var dog ved at komme tidligt fra start ved dagens indvejning. Under hele optakten til opgøret har Groves provokeret med sine udtalelser om Froch igen og igen, men Froch har taget det hele forholdvis køligt.

Se også: TV: Tyson giver Holyfield sit øre tilbage

Efter de to boksere havde været på vægten og meldt klar til braget, blev de sidste billeder taget - og det var her, det var tæt på at gå helt galt.

Groves begyndte igen at provokere, men Froch smilede og lænede sig af to omgange frem og viskede noget i øret på Groves. Det blev tydeligvis for meget for udfordreren, der var klar til at kamp nu og her, men de to kamphaner blev skilt af deres trænere og andet godtfolk på scenen.

Se også: Før boksebrag: Trænerlegende sparket i brystet

- Jeg sagde bare til ham, at han er på dybt vand. Nu er tiden kommet.

- Helt ærligt, så sagde jeg ikke så meget, der var af betydning, for han var helt stille og så skræmt ud. I går (ved pressemødet, red.) så han bekymret ud. I dag så han rigtig, rigtig bekymret ud, sagde Carl Froch efterfølgende til SkySports.

Se også: Her er weekendens fedeste sport i tv

- Han ligner en mand, for hvem størrelsen af kampen er ved at gå op for. Og det bliver en øjenåbner for ham. Jeg tror ikke, at han får nogen søvn, og det burde han heller ikke få, for han er i seriøse problemer, understregede Froch.

Kampen i supermellemvægt finder sted i morgen aften i Manchester.

Se tv-klippet af indvejningen ovenfor - tingene spidser til omkring 4:40 inde i klippet.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere