Verdensmester ydmygede sig selv og fik stryg

Pralrøven Adrien Broner fik en røvfuld, da han mødte den argentinske hardhitter Marcos Maidana

Adrien Broner er ved endestationen som ubesejret prof-bokser. (Foto: AP)
Adrien Broner er ved endestationen som ubesejret prof-bokser. (Foto: AP)

Den tredobbelte bokseverdensmester Adrien 'The Problem' Broner fik natten til søndag i Alamodome i San Antonio et problem, han tilsyneladende ikke havde set komme: Hans modstander i den professionelle boksering var bedre, og derfor måtte Broner æde sit første nederlag og aflevere sit WBA-bælte i weltervægt til argentinske Marcos Maidana.

24-årige Broner var i gulvet allerede i 2. omgang for et Maidana-hook, og igen i 8. omgang var Broner nede at kigge, inden han fik reddet sig ud af kampen med et pointnederlag på 117-109, 115-109 og 115-110 på de tre dommersedler.

Rapkæftet bokser gjort tavs af argentiner

Broner, der har vundet VM-bælter i både superfjervægt, letvægt og weltervægt, blev domineret i kampens åbning, og selvom han fandt sig selv midt i kampen, var Maidanas fysiske styrke, akavethed og slagkraft for meget for den unge amerikaner, der også valgte at ydmyge sig selv ved at forsøge at parre sig med Maidana, da argentineren på et tidspunkt stod med ryggen til.

Ligesom han på et tidspunkt fingerede, at han var blevet skadet af en skalle og faldt til kanvassen, da han efter sit knockdown i 8. omgang var i store problemer og prøvede at holde Maidanas arme.

De fans, der har foragtet Broner for hans respektløshed og hans udtrykte forventning om, at han bliver ubesejrede Floyd Mayweather Jr's arvtager som boksesportens fyrtårn, fik sig noget at grine ad, da Broner efter kampen forsvandt ned i sit omklædningsrum uden en lyd.

Opbakning af en vis kaliber var der dog også til Adrien Broner (27-1, 22 KO), da hans helt og ven Floyd Mayweather postede et billede på Twitter, hvor de to sidder på bagsædet af Mayweathers limousine.

Marcos Maidana (35-3, 31 KO) er nu WBA-verdensmester i weltervægt, og den 30-årige argentiner, der tidligere på grund af sin voldsomme slagkraft var en af de mest undgåede boksere i verden, har nu kassekampene lige foran sig i en vægtklasse, der også kan byde på stjerne som Juan Manuel Marquez, Manny Pacquiao, Floyd Mayweather og Amir Khan.

I en af lørdagens andre VM-kampe erobrede tyske Jürgen Brähmer det ledige WBA-bælte i letsværvægt med en pointsejr på 2x117-110 og 115-112 mod amerikanske Marcus Oliveira.

Tysker knækkede Don King-bokser

1 af 4 Broner fik allerede i 2. omgang store problemer mod Marcos Maidana, og kun det i boksning obligatoriske vilje og mod reddede ham ud af omgangen. (Foto: AP)
2 af 4 1-2-3-4 ... (Foto: AP)
3 af 4 Marcos Maidana har nået toppen som WBA-verdensmester i weltervægt. Han har også tidligere været verdensmester i letweltervægt. (Foto: AP)
4 af 4 Adrien Broner er ved endestationen som ubesejret prof-bokser. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer